23948sdkhjf

Freja satte rekord i første halvår

Freja Transport & Logistics A/S noterer sig en melder om ny indtjeningsrekord i 1. halvår, hvor EBIT-resultatet (driftsoverskuddet) mere end fordobles fra 13 mio. kr. i 2014 til 26,4 mio. kr. i 2015.

Successen skal især findes i en vækst i sendingstallet på 28 %, som er sket uden at det har været nødvendigt at investere i yderligere ressourcer. Virksomheden høster ifølge Freja selv nu frugterne af de senere års massive investeringer i moderne it-udstyr.

Freja rapporterer desuden en vækst i omsætningen på 10 % til i alt 1,218 mia. kr. for 1. halvår 2015. Bruttofortjenesen vokser fra 128 mio. kr. til 151 mio., kr.

Den markante fremgang skyldes især en meget flot udvikling i datterselskaberne i Norge og Sverige. Men også Finland udvikler sig positivt trods meget svære markedsvilkår. Alle fire datterselskaber i koncernen bidrager nu med positive tal på alle niveauer.

For hele året 2015 forventer Freja, at væksten falder en smule i 2. halvår. Hertil kommer igangsætning af nye forretningsområder, som vil påvirke resultatet for 2. halvår. Der forventes en omsætning for hele året 2015 på 2,4 mia. kr. og et EBIT-resultat på 45 mio. kr.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063