Bagsværd-firma får ny tiptrailer
H. Nielsen & Sønner A/S har fået leveret en 4-akslet Kel-Berg-tiptrailer på 37 m3. Traileren er opbygget på et rødlakeret chassis, opsvejset i boks-profil af QSTE690 med kraftige forstærkninger.
Den står på 4 stk. 9 tons SAF-aksler med skivebremser og original SAF-luftaffjedring. Første aksel er løftbar over ekstra udstyrsstik, og fjerde aksel er løftbar samt selvstyrende.
På chassiset er der monteret arbejdsplatform af galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas har opbygget tipkassen i 40 mm aluprofiler, indvendige med 4 mm gods på inderside og 2,8 mm gods på yderside. Forvæg af 5 mm alu-plade med kraftige aluforsmæk-forstærkninger. Bunden er fremstillet af 7 mm gennemgående aluminiumplade.
Der er tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning. Bagklap er fremstillet af 40 mm alu-profiler med kraftige alu-kantrammer. På kassen ligger en kraftig rullepresenning med rør.
Den nye trailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas.
H. Nielsen & Sønner i Bagsværd er en 75 år gammel vognmandsforretning med en moderne og fleksibel vognpark, der udfører opgaver som fx kørsel af jord, udlægning, diverse hejseopgaver med lastmonterede kraner og mobilkraner. Samtidig har de også udleje af køreplader.
[add:499]