Mere is-drama på skærmen
Der er godt nyt for fans af den populære tv-serie Ice Road Truckers, der er på vej med sæson otte, som ruller over skærmen fra på torsdag.
Handlingen i reality-dokumentarserien udspiller sig på de canadiske vinterveje, hvor dedikerede is-truckere kæmper om at gøre det bedst i kampen om at få varerne frem under de uvejsomme forhold.
Efter to sæsoner i førertrøjen er Polar Industries tilbage for at forsvare deres position som kongerne af Manitoba, men Darrell Ward er klar til at udfordre sin tidligere arbejdsgiver med sit eget nystartede firma. Han stjæler endda en af Polars superchauffører, Lisa Kelly, i bestræbelserne på at vinde.
Efter sit dramatiske styrt gennem isen i slutningen af forrige sæson, slår Lisa pjalterne sammen med Darrells nye firma Montana Legend - og hun får oven i købet en ejerandel i selskabet.
Polar-bossen Mark Kohaykewych lader sig dog ikke skræmme. Ud over legenden Alex Debogorski og de garvede chauffører Todd Dewey og Art Burke hyrer han en ny trucker, Mike Simmons, for at styrke teamet. Begge firmaer bliver presset til det yderste, da tøvejret nærmer sig med rekordfart.
Ice Road Truckers er baseret på bogen "Denison's Ice Road" af Edith Iglaue, og den havde premiere som tv-serie på History Channel i 2007. Det første afsnit var det mest sete i kanalens 12-årige historie i USA, og serien er siden blevet en global succes med otte sæsoner bag sig.
De helt nye afsnit sendes på History torsdage kl. 21.00 fra den 24. september.
[add:500]
[add:502]