23948sdkhjf

Bøderegn for manglende bombrikker

I Norge melder Statens Vegvesen, at der er uddelt for 12 millioner kr. i bøder i 2015 til tunge køretøjer, der ikke har haft den obligatoriske boks til vej- og broskatter.

Siden årsskiftet har det været obligatorisk for tunge køretøjer over 3,5 ton at have en gyldig AutoPASS-boks, når man passerer steder med vejskat i Norge. Det er politiet, toldvæsenet og det statslige vejvæsen, som kontrollerer, at påbuddet overholdes.

Køretøjer uden gyldig aftale og bombokse får en bøde på 8.000 kroner, som ved gentagelse inden to år bliver øget til 16.000 kroner.

Uddeles stadig bøder

I januar var der i Norge en intensivkontrol af, hvorvidt køretøjer overholdt de nye regler, og hvor der blev uddelt for 1,5 mio. kr. i bøder. Statens Vegvesen melder, at der indtil videre ikke er planlagt flere:

»Der er foreløbig ikke planlagt nogen intensivkontrol som den, vi havde i januar, men tunge køretøjer kontrolleres, og der gives stadig bøder efter forskrift om obligatoriske bokse,« siger Beate Viktoria Ørbeck fra Statens Vegvesen i Norge.

Den obligatoriske bombrik kan fx være i form af de eksisterende brikker AutoPASS, BroBizz og GoBox. For vognmænd, der allerede har en bombrik, er det vigtigt at sikre sig, at nummeret på brikken svarer til køretøjets registreringsnummer, påpeger bl.a. DKV, som selv er leverandør af en af løsningerne, nemlig AutoPASS On Board Unit (OBU), som dækker alle vejskatspunkter i hele Skandinavien. Vejskatten registreres automatisk, når man kører forbi opkrævningsbomme, broer og færger.

[add:502]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062