Flot tiptrailer til Kliplev
Vognmandsfirmaet Johs. Toustrup i Kliplev har fået leveret en ny 3-akslet S.KI Solid tiptrailer fra Schmitz Cargobull. Den er opbygget på et Extra light letvægtschassis, der giver traileren en tilsvarende lavere egenvægt på kun 5480 kg, samtidig med at traileren har en tilladt totalvægt på 39.000 kg.
Chassiset står på 3 stk. 9 tons Rotos-aksler, der alle er udstyret med alufælge, forkromede kapper og akselløft på 1. aksel, der giver mulighed for at spare dæk, når der køres tom hjem fra en opgave.
Trailerens tipkasse er fremstillet i aluminium og er forstærket i området ved kiplejerne. Kassen er ligeledes udstyret med en arbejdsplatform foran, samt en stige til nedgang i selve tipkassen. Tipkassen er desuden udstyret med en kraftig PVC-rullepresenning, der beskytter trailerens last under kørsel.
Traileren skal primært bruges til sten grus og ler transport, og skal have sin daglige gang på de danske og tyske veje.
Hele traileren er lakeret i Johs. Toustrups farver direkte fra Schmitz Cargobulls fabrik i Gotha.
Den nye SKI Solid tiptrailer er leveret af Brian Callesen fra Schmitz Cargobull i Padborg.
[add:38]