23948sdkhjf

Ny generation af Daimlers verdensmotor

Mercedes-Benz lancerer nu seneste generation af sin OM471-motor til lastbiler. Den nye motor sænker ifølge Daimler brændstofforbruget og reducerer CO2-emissionerne med tre ton om året for en enkelt lastbil.

»For en bil, der kører 130.000 km om året, kan det betyde en årlig besparelse på 1.100 liter diesel ud over de tre tons lavere CO2-emissioner,« siger Lasse Wøhlk, salgschef for lastbiler hos Mercedes-Benz i Danmark.

Den nye generation, som naturligvis også overholder Euro 6-kravene, har fået ny brændstofindsprøjtning, højere kompression og en ny turbolader. Alt i alt har det kostet lidt over en halv milliard kroner i udviklingsomkostninger.

OM471 er grundstenen i Daimler-koncernens tunge lastbilmotorer og anvendes i hele verden til både Mercedes-Benz, Freightliner, Western Star og Fuso-lastbiler på linje med Mercedes-Benz- og Setra-busser. Den er til dato produceret i ca. 250.000 eksemplarer.

Den nye generation af OM471 kan nu bestilles til levering i Mercedes-Benz Actros.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062