23948sdkhjf

Regn ekstra køretid til færgen

Trafikken og vejrliget har slidt så meget på asfalten mellem Holby og Rødbyhavn på E47 Sydmotorvejen, at Vejdirektoratet lægger ny asfalt på strækningen.

Arbejdet udføres fra mandag den 14. september til fredag den 18. september. Det udføres ved, at den eksisterende asfalt fræses af, hvorefter der udlægges nyt.

Når arbejdet er overstået, vil trafikanterne opleve større kørekomfort på strækningen.

Arbejdet foregår i det sydgående spor. Mens det finder sted, ledes trafikken over i det nordgående spor på en strækning på cirka fem kilometer.

Der vil være en hastighedsbegrænsning på 50 km/t og 80 km/t, mens der arbejdes.

Trafikanterne skal påregne lidt ekstra tid til færgen, oplyser Vejdirektoratet.

[add:471]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063