Brand i lastbil antænder bygning
En brand i en lastbil har tirsdag aften bredt sig til en industribygning i nærheden af Vejle.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Ifølge mediet er flere eksplosioner lydt i området, som formentlig kommer fra lastbilens dæk eller trykflasker på stedet.
»Der er opstået brand i en lastbil, og hvordan ved vi ikke. Men på en eller anden måde har vinden blæst flammerne over i en nærliggende bygning, som så er antændt,« oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam til avisen.
Politiet oplyste allerede i aftes, at branden igen var under kontrol.