23948sdkhjf

To Scania P 320'ere til Farum

City Container i Farum har netop fået nøglerne til to stk. Scania P 320 LB 4x2 Low Entry miljøbiler.

De to biler skal bl.a. anvendes til indsamling af miljøaffald i København og opfylder derfor Københavns Kommunes skrappe krav om bl.a. ergonomi og udsyn på renovationskøretøjer.

Kravene er opfyldt ved specifikation af Scanias Low Entry førerhus, der er et normalt P-førerhus, der er flyttet frem og ned. Det giver både ergonomiske ind- og udstigningsforhold for chauffør og medhjælper samt forbedret udsyn i kraft af lavere rudehøjde både fremad og til siderne. Udsynet til højre er desuden forbedret yderligere ved montering af en ekstra siderude nederst i højre dør.

Trafiksikkerheden er også forbedret ved hjælp af ekstra højresvingskameraer, der er forbundet til en farvemonitor i instrumentpanelet.

Ens opbygning

De nye Scania P 320 er udrustet med Scanias 5-cyl. 9-liters rækkemotor på 320 hk/1.600 Nm med SCR-katalysator og dobbelt partikelfilter for opnåelse af Euro 6 miljønormen. Drivlinen består desuden af 6-trins Allison GA766 automatgear samt Scanias kraftige R 780 bagtøj med differentialespærre.

Bilerne er helt ens opbygget med 6,1 meter Igloocar glasfiberkasser med sidedør bagest i højre side og indbygget trappe samt 2.500 kg Z-lift.

Opbygningen er solgt af Mogens Therkelsen fra LJ Handel i Aarhus og monteret i Polen.

Inden montering var en af Nyscans mekanikere i Polen for at ændre et konsol bag førerhuset, så opbygningen kunne flyttes 165 mm længere frem og dermed reducere totallængden på køretøjet mest muligt.

Efter hjemkomst til Danmark er bilerne lakeret og dekoreret hos Nr. Snede Autolak.

Salgskonsulent Per Mogensen har stået for handlen, mens Nyscan i Roskilde har klargjort, synet og leveret bilerne.

[add:493]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062