Ny teknisk rådgiver hos Scania
Johnny Rosenkilde, tidligere afdelingschef for Scania værkstedet i Horsens, er vendt tilbage til Scania. Nu i en stilling som teknisk servicerådgiver.
Johnny Rosenkilde startede i begyndelsen af august som teknisk servicerådgiver hos Scania Danmark. I dette job skal han først og fremmest udføre analysearbejde på køretøjer, der er omfattet af service- og reparationsaftaler, med henblik på at optimere serviceintervaller og nedbringe eventuel nedetid. Endvidere skal han yde teknisk support til Scania-værkstederne i hele Danmark samt bidrage til at styrke den interne uddannelse af mekanikere, værksteds- og reservedelsmedarbejdere.
Han har en lang karriere hos Scania. Han startede i 1998 som mekanikerlærling, blev så svend, værkfører og afdelingschef for værkstedet i Horsens. Han forlod branchen i slutningen af 2014.
[add:38]
[add:489]