23948sdkhjf

DTL’s talknuser fylder rundt

Erhvervspolitisk chef, underdirektør i DTL Ove Holm, Vangede, fylder 50 år i dag - tirsdag 8. september.

Ove Holm har gennem 22 år i vognmændenes tjeneste – først i hovedorganisationen Danske Vognmænd og siden hos DTL – skabt sig et solidt navn som en seriøs cheflobbyist for vejtransporten. Han startede som fuldmægtig, men avancerede hurtigt til cheføkonom med styr på tal og udregninger og har aldrig været bange for at krydse faglige klinger med embedsmænd og politikere.

I 2011 udnævntes Ove Holm til underdirektør med arbejdstitlen ”erhvervspolitisk chef”. Det er den titel, Ove Holm, kendes bedst under, for erhvervspolitikken og særligt den side af sagen, der har med tal og statistikker at gøre, er det, der holder ham ved ilden.

I sit arbejde med at skaffe vognmændene bedre erhvervsbetingelser har han gennem årene oparbejdet et meget stort personligt netværk, som han trækker på og i øvrigt hjælper med stor glæde. Noget for noget er Ove Holms filosofi, og hans oprindelse fra det vestjyske Esbjerg lader sig ikke fornægte, når der skal slås en handel af på den politiske front.

Vejtransporten har fyldt stort set hele Ove Holms karriere, siden han graduerede som ung cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus i 1989. Først som ekstern konsulent for Vejdirektoratet, hvor hans faste arbejdsopgave også var at lufte konsulentvirksomhedens hund, til jobbet som sekretariatschef for Dansk Vejforening, der stadig i dag får jævnligt besøg af DTL’s cheflobbyist.

Ove Holm er et udpræget familiemenneske der nyder at slappe af med solhat i haven i Vangede sammen med fru Elsebet og datteren Caroline, der går i gymnasiet. En gang om året bliver familien dog rigtig primitiv og flytter på campingplads på Møn uden andre faciliteter end et par gode gammeldags lokummer og en tank med vand. Her lades der op til nye togter for vognmændene.

Den runde dag markeres med en reception hos DTL på dagen, tirsdag 8. september.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062