Flådefornyelse i Ullerslev
2 stk. 3-akslede gardintrailere er netop leveret til Ullerslev Budcentral.
De nye Schmitz Cargobull-trailere er af typen SCS 24/L Universal og udstyret med en masse originalt udstyr fra Schmitz Cargobull. Trailerne er udstyret med gennemgående surring i den udvendige kantliste, Rotos-skivebremser, SCB-luftaffjedring, 8 kæpstokke, magasin til kæpstokke, 3 par sidestolper og Schmitz Cargobull-skydetag.
Trailerne har efter ønske fra Ullerslev Budcentral fået påmonteret en 2,5 tons opretstående Zepro-lift med rullestop og topklap på Schmitz Cargobulls eget værksted og har som yderligere ekstraudstyr fået påmonteret baklygter ved trailerens støtteben.
Traileren er leveret af Ebbe Termansen fra Schmitz Cargobull i Padborg.
[add:471]