Chauffør på stoffer ramte autoværnet
En 63-årig lastbilchauffør blev fredag aften stoppet på motorvej E45 ved Vejle, efter at politiet havde fået flere opringninger fra bilister, der rapporterede om usikker kørsel, skriver newsbreak.dk.
Lastbilen ramte autoværnet flere gange, og politiet rykkede derfor ud og fik stoppet chaufføren.
Det viste sig at være en 63-årig mand fra Aabenraa, som var påvirket af euforiserende stoffer. Politiet fandt desuden også en joint og 13,46 gram hash.
Chaufføren blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt besiddelse af euforiserende stoffer.
[add:493]