23948sdkhjf

DAF investerer stort i nyt lakeringsanlæg

DAF investerer 100 mio. euro i et helt nyt, topmoderne lakeringsanlæg til førerhusfabrikken i Westerlo, Belgien. Når det står færdigt, vil det ifølge DAF være verdens mest moderne lakeringsanlæg til lastbilførerhuse.

Den hollandske lastbilproducent offentliggjorde nyheden onsdag under et besøg af Philippe Muyters, landets minister for arbejde, økonomi, innovation og sport. De første førerhuse forlader det nye, 25.000 m2 store lakeringsanlæg i første halvdel af 2017.

DAF åbnede sin Westerlo-fabrik i 1966, hvor virksomheden ud over førerhus også har produceret sine egne aksler siden starten af halvfjerdserne. Den nuværende arbejdsstyrke på 2.150 producerer ca. 500 aksler og 200 førerhuse pr. dag til store og mellemstore lastbiler, som kører af produktionslinjen i Eindhoven og i Leyland (Storbrittanien).

Udvider kapaciteten med 50 %

[pic:23997]I de kommende år forventer DAF, at efterspørgslen på lastbiler i Europa fortsat vil vokse, og virksomheden sigter mod at udvide sin markedsandel i klassen for store lastbiler fra de nuværende 14,8 til 20%.

Derudover vil DAF gerne udvide sin succes uden for Europa. For at nå dette mål for de kommende år bygger DAF et helt nyt lakeringsanlæg i Belgien. Denne investering forventes at føre til en vækst på 50 procent i førerhusfabrikkens produktionskapacitet.

Det mest moderne lakeringsanlæg

Det nye lakeringsanlæg er 144 meter langt, 58 meter bredt, 26 meter højt og dækker tre etager. Det er ifølge DAF det mest moderne anlæg af sin slags i verden takket være partnerne Dürr og Eisenmann, der begge er førende inden for lakeringsanlæg til automobilbranchen.

Eisenmann leverer lakeringsinstallationerne (lakeringskabiner, ovne og transportsystemer), og Dürr er ansvarlige for lakeringsudstyret. Lakeringsprocessen vil bl.a. ske ved hjælp af ultramoderne lakeringsrobotter med såkaldte "klokkeformede spredere". Sprederne roterer ved hastigheder på op til 50.000 o/min., hvilket giver den højeste kvalitet og maksimal effektivitet med reduceret forbrug af lak og opløsningsmidler.

Nyskabelser i massevis

Ud over kvalitet og effektivitet har mindst mulig påvirkning af miljøet haft høj fokus i udviklingen af DAFs nye lakeringsanlæg til førerhuse. Således er der anvendt mange innovative løsninger, herunder en særlig metode til at reducere og fange den uundgåelige "overlakering". Ultramoderne lakeringsrobotter vil følge førerhusets konturer meget tæt, hvilket betyder, at der er brug for mindre lak.

Sænker energiforbruget

DAF investerer også i de nyeste teknologier til at rense den luft, der slipper ud af lakeringskabinerne og ovnene. Luften kondenseres, så den indeholder relativt store mængder opløsningsmidler, som brænder automatisk ved en temperatur på ca. 700 til 800 grader uden brug af gas. Desuden producerer forbrændingen nok energi til at opvarme forarbejdningsbadene. Den nye løsning betyder ikke kun lavere strømforbrug. Ud over de meget begrænsede CO2-udledninger ledes der kun ren vanddamp ud af skorstenen.

Investeringer i fremtiden

»Det nye lakeringsanlæg er nødvendigt for at opfylde vores planer om yderligere vækst, både i og uden for Europa. Investeringen på 100 mio. euro i et nyt lakeringsanlæg er også gode nyheder for de mere end 2.000 DAF medarbejdere i Westerlo. DAF viser virkelig tillid til fremtiden for sin fabrik i Belgien,« udtaler DAFs administrerende direktør, Harrie Schippers, ved åbningen af fabrikken.

Glad minister

»DAF er et klassisk eksempel på, hvor succesfulde produktionsvirksomheder i Vesteuropa og mere konkret i Flandern kan være,« siger den flamske minister Philippe Muyters.

»Det kan ske ved løbende at investere i yderligere forøgelse af kvalitet og effektivitet og – lige så vigtigt – i innovation. Som regering er det vores pligt til at skabe et godt klima for dette, og vi giver derfor denne investering vores fulde støtte. Det nye lakeringsanlæg til førerhuse, der opføres af DAF, er et højteknologisk anlæg med mange avancerede teknologier, især med hensyn til miljøbeskyttelse. Jeg er stolt over, at Europas mest moderne lakeringsanlæg for lastbilførerhuse ligger i Flandern,« lyder det fra Philippe Muyters.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065