Faceliftet Eurocargo nomineret
Årets Lastbil i Europa 2016 bliver kåret ved transportudstillingen Solutrans, der finder sted i Lyon 17.-21. november.
En af kandidaterne kommer fra Iveco-koncernen. Eurocargo har siden lanceringen i starten af 90’erne været et af Ivecos stærkeste kort, og den italienske lastbilkoncern har netop lanceret en opdateret udgave af den populære lastbil til det lette og mellemtunge segment.
Den nye Iveco Eurocargo fås med 160 til 320 hk og har fået et facelift indvendigt og udvendigt, som knytter den endnu tættere sammen til det øvrige Iveco-program. Med den nylige lancering når Eurocargo altså også lige at kandidere til titlen som årets europæiske lastbil.
Bag kåringen af ”Truck of the Year 2016” står den internationale lastbil-jury bestående af 25 af Europas førende motorjournalister fra lige så mange lande.
Det danske medlem af den internationale lastbil-jury er Lastbil Magasinets tekniske redaktør, Ivan Stjernqvist.
De seneste fem års vindere af Truck of the Year:
2015: Renault T
2014: Volvo FH
2013: Iveco Stralis Hi-Way
2012: Mercedes-Benz Actros
2011: Mercedes-Benz Atego
[add:450]