23948sdkhjf

Vinter med ny affaldsbaseret biodiesel

Uno-X Energi, en del af Uno-X Gruppen som er et af Danmarks største energiselskaber, gør det nu muligt at anvende 2. generations biodiesel om vinteren. Ved hjælp af en ny teknologi kan man fremstille bæredygtig biodiesel af den rest, der bliver til overs ved fremstilling af konventionel biodiesel fra raps.

»Det er klart, at det er enormt positivt, at vi nu kan fremstille affaldsbaseret bæredygtig biodiesel. Tidligere blev resten af den traditionelle rapsdiesel ikke nyttiggjort i samme omfang, men det råder en nyudviklet proces bod på,« siger Claus Gottlieb, direktør hos Uno-X Energi.

Den nye bæredygtige biodiesel bliver leveret af det familiedrevne firma, Emmelev A/S på Fyn, og fungerer som et produkt, der iblandes det konventionelle brændstof. Firmaet er Danmarks eneste producent af denne type brændstof, som tåler lavere kuldegrader end den animalske biodiesel.

”Uno-X har anvendt biodiesel i transportdiesel siden 2011, og derfor det et kæmpe fremskridt, at vi nu kan anvende 2. generations biodiesel året rundt og ikke kun i sommermånederne,« lyder det fra Claus Gottlieb.

Den nye biodiesel er udviklet i samarbejde med Højteknologifonden, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet, og er desuden godkendt af Energistyrelsen som et 2. generationsprodukt. Produktet fremstilles af de overskydende rester fra produktion af konventionel biodiesel, som er lavet på raps.

[add:452]

[add:496]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064