Op mod 50 døde fundet i lastbil
Politiet i Østrig har her til formiddag gjort et makabert fund i en lastbil ved motorvejen A4 syd for byen Parndorf.
Op mod 50 flygtninge er fundet døde i bilen.
Det skriver den østrigske avis Krone.
Indenrigsministeriet i Wien bekræfter, at mellem 20 og 50 personer er fundet døde i lastbilen.
Ifølge avisen tyder det på, at flygtningene er døde af iltmangel.
Østrigs indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner udtaler, at menneskesmuglere står bag, og at de nu viser sig i Østrig i ”al deres hæslighed”.
Alt tyder på, at lastbilens chauffør er stukket af.