23948sdkhjf

Mistede førerretten i otte år

Tre måneders fængsel, en bøde på 158.000 kr. samt otte års frakendelse af førerretten. Det var straffen, da en lastbilchauffør tirsdag blev dømt ved Retten i Kolding.

Den 36-årige mand havde gjort sig skyldig i personelfalsk, adskillige overtrædelser af køre-hviletidsreglerne samt besiddelse af amfetamin og har fået konfiskeret blandt andet førerkort og amfetamin.

Tungvognscenter Syd stoppede den 36-årige mand den 5. september 2014, og på det tidspunkt havde hans førerkort været inddraget siden april 2014, skriver fredericiaavisen.dk.

Manden er dømt for 13 forhold af personelfalsk, da han i august og september 2014 brugte kærestens førerkort.

Den 36-årige er også dømt for to kørsler i bil og lastbil med amfetamin i blodet.

[add:493]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063