23948sdkhjf

Palfinger med nyheder og flagskib

På Palfinger Danmarks stand på Transport Øst kan de besøgende møde et bredt udvalg af Palfingers stærke og avancerede lastbilkraner. Frontfiguren, som nok skal lokke mange gæster til, er Palfinger PK 200.002L-SH, der med en hydraulisk rækkevidde på mere end 45 meter er et stærkt alternativ til mobilkraner.

Kranen udmærker sig ved at kunne komme til selv de mest vanskelige steder, for eksempel i tætbefolkede byområder, hvor der ikke er meget plads at manøvrere på. PK 200.002L-SH har siden sin introduktion i Danmark oplevet pæn interesse fra danske vognmænd.

På standen kan publikum også møde de nye medlemmer af Palfinger Epsilon-familien, M-serien, som er en kombination af design, komfort, ny teknologi og forbedret brugervenlighed.

Udstillingen rummer også Palfinger PK 92.002, som snildt klarer både lette og tunge opgaver. Samtidig kan de besøgende på standen høre nærmere om Palfingers teknologisk avancerede systemer, RTC og SRC, som blandt andet letter arbejdet for kranføreren betydeligt, samt P-fold systemet, der indebærer, at Palfinger-kraner meget nemt kan foldes ud og foldes tilbage igen med en enkel fjernbetjening.

Transport Øst finder sted i Ventrupparken 12 i Greve 5.-6. september.
Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Der er gratis parkering lige ved området.
Entré er 50 kr. - børn under 12 er gratis. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes ud på www.transportost.dk.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062