23948sdkhjf

Træk og hejs med WARN

N.E. Ringsted ApS er dansk repræsentant for amerikanske WARN Industries, der blandt andet producerer træk- og hejsespil til erhvervskøretøjer. Årets nyhed på Transport Øst er WARNs ZEON Platinum-spil, som Thor Danielsen – adm. direktør hos N.E. Ringsted – er særligt begejstret for:

»Trækspillet er en revolution på spilmarkedet. Det har elektrisk frikobling, der betjenes med den avancerede trådløse fjernbetjening. Via skærmen på fjernbetjeningen får brugeren feedback om blandt andet spillets motortemperatur, og desuden kan der tilsluttes to elektriske enheder til spillet – som for eksempel lys eller kompressor, der også betjenes med fjernbetjeningen,« siger Thor Danielsen.

Ud over ZEON-spillet kan besøgende på N.E. Ringsted-standen også opleve et bredt udvalg af LED-lygter fra ligeledes amerikanske VisionX, som Ringe-baserede N.E. Ringsted også er dansk repræsentant for. Her er det især lygteproducentens UMX-arbejdslygte med indbygget kamera, der skiller sig ud, og som N.E. Ringsted glæder sig til at vise frem.

Transport Øst finder sted i Ventrupparken 12 i Greve 5.-6. september.
Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Der er gratis parkering lige ved området.
Entré er 50 kr. - børn under 12 er gratis. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes ud på www.transportost.dk.

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062