Ny rundtip til det nordlige Lolland
Birket Autotransport har fået leveret en ny 4-akslet Kel-Berg-rundtiptrailer
Traileren er med længdevanger opsvejsede i boks-profil af QSTE690 og ruller på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med med tromlebremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, og fjerde aksel er løftbar samt selvstyrende.
Kassens sider/bund er fremstillet af rullet svøb i 4 mm plade i HARDOX 450, som er ekstra slidstærk. Bunden er forstærket med en ekstra 4 mm HARDOX-plade bagerst på de sidste 2 m og med en 4 mm HARDOX-450 bundplade i fuld længde monteret oven på alu-bundplade.
Bagklap er fremstillet af 4 mm Hardox 450 stål med kraftig kantramme. Tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at få 10 % større åbning ved aflæsning. Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner og har pneumatisk åbne- og lukkesystem.
Kassen er isoleret med 100 mm isolering og beklædt med en spejlblank og rustfri stålplade. På toppen er der monteret en kraftig rullepresenning med rør.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Birket Autotransport ApS blev etableret i 1984 i Birket på Nordlolland. I de første år var deres primære opgaver kørsel af asfalt og landbrugsvarer på Lolland og Femø. I 1998 flyttede virksomheden til Maribos industrikvarter, hvor de i dag har transporter af asfalt, skrot, landbrugsprodukter, dagrenovation, sten- og grusmaterialer, containerudlejning og vintertjeneste for Vejdirektoratet og kommunen. I dag har de firmaet otte fastansatte fordelt på virksomhedens i alt otte lastbiler.
[add:491]