23948sdkhjf

Bygger for mere end en halv milliard

Den danske lægemiddelgrossist Nomeco investerer over en halv milliard i et nyt og topmoderne lager i Køge. Grunden, som Nomeco har købt, er 100.000 kvadratmeter og ligger placeret i Skandinavisk Transport Center tæt ved Ølby.

Det nye byggeri forventes at stå færdigt i 2017 og skal fungere, som et nyt lager og logistikcenter samt administration for den internationale medicinindustri i Norden.

Investeringen i Køge bliver den største logistiskinvestering, Nomeco har foretaget til dato. Der er dog god grund til at satse stort, hvis man spørger Nomecos administrerende direktør, Henrik Kaastrup.

»Placeringen er perfekt – både med hensyn til geografi og infrastruktur. Vores nye faciliteter skal være centrallager for den internationale medicinalindustri i hele Norden. Lægemidlerne kommer typisk sydfra og skal distribueres videre mod nord, og vores nye lager placeres på ruten mellem den nye Femern-Bælt forbindelse og broen til Sverige. Desuden bliver hele motorvejsnettet omkring Køge udbygget, så trafikale problemer ikke bliver en hindring for hurtig og effektiv transport,« siger Henrik Kaastrup.

Nomecos nye bygninger bliver på størrelse med tre fodboldbaner, og det fuldautomatiske højlager bliver over 30 meter højt med plads til mere end 50.000 paller. Henrik Kaastrup fortæller, at bygningerne og senere driften af medicinlageret i første etape vil flytte ca. 170 jobs til Køge, men han kan pt. ikke meddele, hvor mange permanente jobs, der kommer i den endelige udbygning.

[add:338]

[add:471]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079