Lastbiluheld spærrer Jyllingevej
En lastbil er kørt fast under en gangbro, der går over Jyllingevej i Rødovre.
Uheldet har fået morgentrafikken på den travle strækning til at gå i stå.
Det skriver Ritzau.
»Trafikken er spærret, og det kommer til at tage en mindst en time, inden lastbilen er fjernet. Vi er ude på stedet og dirigerer trafikken, men uheldet giver helt bestemt nogle trafikale udfordringer. Især på det her tidspunkt, hvor folk er på vej på arbejde,« siger Brian Holm, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
Uheldet med lastbilen er sket ud for Jyllingevej nummer 193.