KH OneStop er med igen
KH OneStop er med igen på Transport Øst, og det bliver med et bredt udvalg af produkter og tilbud til gæsterne på udstillingen i Greve.
»Vi vil ikke mindst repræsentere Thermo King, som vi forhandler i Danmark, og være klar med vores sælgere på standen som en sparring til nye og gamle kunder, hvis de har nogle spørgsmål om tekniske ting osv.,« fortæller Kristian Hansen, salgs- og marketingschef hos KH OneStop.
KH OneStop forhandler desuden en række forskellige løsninger til flådestyring og kommunikation, både nogle produkter med ren gps-overvågning og nogle større løsninger til til at holde øje med og navigere en større flåde.
»Vi tager nogle forskellige demo-modeller med, så man kan se, hvad det er, og hvordan programmerne fungerer. Og så præsenterer vi selvfølgelig hele OneStop-programmet, som vi er kendt med, og vil forklare kunderne, hvordan de kan spare tid og penge ved at bruge konceptet,« siger Kristian Hansen.
Transport Øst finder sted i Ventrupparken 12 i Greve 5.-6. september.
Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Der er gratis parkering lige ved området.
Entré er 50 kr. - børn under 12 er gratis. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes ud på www.transportost.dk.
[add:467]