23948sdkhjf

Femern-beslutning kan blive udskudt igen

Tyskerne hænger stadig i bremsen med at miljøgodkende Femern-forbindelsen, og det kan nu ende med at forsinke den endelige beslutning om en etablering af Femern-forbindelse yderligere.

»Hvis ikke vi får at vide, hvornår vi kan få en miljøgodkendelse, så synes jeg, at det ser svært ud med at træffe en endelig beslutning,« siger Hans Chr. Schmidt til altinget.dk.

Folketinget skulle egentlig have givet endegyldigt grønt lys for projektet i april – men det er foreløbig udskudt til efteråret. Femern-tunnelen har også ramt flere andre bump på vejen i år - bl.a. var entreprenørernes bud ni mia. kr. højere end budgetteret, og EU-støtten var fire mia. kr. mindre end forventet.

Hans Chr. Schmidt skal mødes med sin tyske kollega 20. august, men med den langsomme tyske proces i baghovedet er han ikke sikker på, at Folketinget kan træffe endelig beslutning om Femern-beslutning i dette efterår.

»Jeg siger bare, at vi er inde i nogle problemer, hvor vi må være ærlige og sige, at vi ikke kan opretholde samme kadence, hvis miljøgodkendelserne ikke falder på plads,« siger Hans Christian Schmidt til altinget.dk.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078