23948sdkhjf

Iveco med bredt udvalg på Øst

Ringsted Erhvervs Auto er i samarbejde med Iveco Danmark igen i år repræsenteret til Transport Øst.

»Vi har været med alle år, og det er altid en positiv oplevelse at være med. Der er en rigtig god stemning på messen, og folk er opsøgende og informationssøgende. Messen giver os en mulighed for at møde kunderne samt dem, vi endnu ikke kender, under afslappede forhold til en mere uforpligtende snak. Vi glæder os også til at møde kollegaerne i branchen. Det er der ikke rigtig tid til i hverdagen,« siger marketing- og produktchef hos Iveco Danmark A/S Jan Nørskov Pedersen.

På messen vil gæsterne blandt andet kunne opleve den nye Iveco Daily, med en 8-trins Hi-Matic automatgearkasse, der er kåret til ”Van of the Year 2015”, den nye Eurocargo og de brændstofoptimerede Stralis.

Transport Øst finder sted i Ventrupparken 12 i Greve 5.-6. september.
Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Der er gratis parkering lige ved området.
Entré er 50 kr. - børn under 12 er gratis. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes ud på www.transportost.dk.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062