DTL viser flaget igen
»DTL er med på Transport Øst sammen med nogle af vores partnere; Statoil, Codan og Tungvognsspecialisten. Messen giver rig mulighed for, at medlemmer og andre interesserede kan komme og få en snak om, hvad vi kan tilbyde,« siger chefkonsulent hos DTL Frank Davidsen.
»Vi har været med på messen hver gang, og vi prioriterer den, fordi den ligger godt i efteråret. Vi kommer i snak med gæsterne og får vist flaget. Messen har givet os nogle medlemmer i tidens løb, men ellers er det det hårde arbejde i hverdagen, der giver os medlemmer.«
Frank Davidsen lægger især vægt på den meget afslappede måde at møde medlemmerne på, som kendetegner messen.
»Til Transport Øst er det hele mere uformelt. Vi glæder os til at hilse på vognmændene, som er vores direkte kunder. Vi tager en snak med medlemmer og ikke-medlemmer, vi lytter til problemer og svarer på spørgsmål,« siger han.
Transport Øst finder sted i Ventrupparken 12 i Greve 5.-6. september.
Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Der er gratis parkering lige ved området.
Entré er 50 kr. - børn under 12 er gratis. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes ud på www.transportost.dk.
[add:38]