Mistede benet efter sammenstød
En motorcyklist blev hårdt kvæstet i et sammenstød med en lastbil i krydset Viborgvej/Sindingvej i Skægkær i det midtjyske onsdag formiddag.
Den 54-årige mand på motorcykel kørte ud i krydset fra Sindingvej og blev ramt fra siden af lastbilen. Det gik især ud over mandens ene ben, hvor både ankel, skinneben, knæ og lårben kom så slemt til skade, benet senere på dagen måtte amputeres ved låret. Det skriver silkeborgnyt.dk.
Ifølge vidner til ulykken kørte lastbilen over for rødt lys. Motorcyklisten bar styrthjelm, men ifølge vidner ikke sikkerhedsudstyr på hele kroppen.
Bag rattet i lastbilen sad en 52-årig chauffør, og hun kan sandsynligvis se frem til en sigtelse for uagtsom legemsbeskadigelse.