23948sdkhjf

Ny ballastkærre til Johannesen

Selvom der er sommerferie mange steder, bliver der også leveret nyt transportmateriel fra Broshuis. Johannesen Kran & Maskintransport ApS har således netop fået leveret ny 3 akslet Broshuis-ballastkærre.

Kærren har mange fine finesser, bl.a. er den udstyret med trapper både i for og bag, hvor trin er sikkerhedsmæssigt behandlet med antiskrid. Rundt langs kanten er der monteret en kant, således kæder og åg er forsvarligt placeret, og i kanten er der også monteret ekstra stolpesæder og godkendte 10 tons surringsringe. Der er desuden monteret 4 kraftige løfteringe.

I gulvet er der placeret 2 stk. styr tilpasset ballast fra den nye Liebherr-mobilkran, således lastning og losning går nemt og hurtigt. På tværs i bagenden er der lavet en grav tilpasset understøtningsplader fra kranen.

Kærren er udstyret med 12 tons BPW-akselaggregat, støtteben i for og bagende og komplet metalliseret før slutlakeringen.

Kærren skal køre efter Johannesen Kran & Maskintransports nye Liebherr LTM 1130 mobilkran.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079