Scania vil tjekke hviletiden
»Det er en tidskrævende proces at skulle igennem en virksomhedskontrol, og vi har igennem længere tid mærket en øget efterspørgsel på hjælp til at klargøre materiale før indsendelse til politiet og rådgivning i almindelighed,« fortæller leder af Scanias chaufførakademi Erling Petersen.
Scania lancerer derfor et nyt servicetilbud, der inkluderer rådgivning og en samlet sagsbehandling lige fra udtagning af data fra køre- og hviletidsportalen, brænding af cd-rom, samt gennemgang af data for overtrædelser og udfærdigelse af nødvendig dokumentation. Og sidst men ikke mindst, færdiggørelse og afsendelse af hele pakken til politiet.
»Mange kunder har i dag allerede valgt Scanias fartskriverabonnement, hvor data bliver elektronisk overført og opbevaret automatisk. Det her er blot en ekstra service,« fortæller Erling Petersen.
Køretøjsdata overføres automatisk trådløst en gang om måneden. Chaufførkortet overføres ved at trykke på en knap i førerhuset, når det er hensigtsmæssigt for chaufføren.
»For os handler det om at tilbyde serviceydelser, der gør det så nemt som muligt at være kunde, og tjenesten er ikke begrænset til Scania-køretøjer. Den gælder for alle mærker,« siger Erling Petersen.
[add:338]