9-årig blev Årets Trafikhelt
Mere end 300 sommergæster besøgte kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, da den i weekenden sluttede sæsonen på Egeskov Slot.
Samtidig blev Emilie Overgaard Christensen på 9 år fra Bjerringbro kåret som Årets Trafikhelt 2015, fordi hun sørger for at følge sine søskende sikkert i børnehave og skole, da hendes mor har en alvorlig sygdom.
Trafiksikkerhed i Øjenhøjde har nemlig introduceret Årets Trafikhelt for at holde fokus på de gode vaner og det at passe på sig selv og andre i trafikken. Alle børn fra 0.- 5. klasse har kunnet deltage i konkurrencen.
For at blive nomineret til Årets Trafikhelt skal man have gjort en forskel for andre i trafikken. Det er Emilie et lysende eksempel på, og hun blev indstillet af sin mor, der godt ville give hende et klap på skulderen for sin daglige indsats.
De 4 nominerede børn til prisen samt deres familier fik en VIP tur rundt på Egeskov Slot.
[add:489]