Ny rundtiptrailer til Demstrup
Demstrup Autotransport har fået leveret en ny 4-akslet Kel-Berg-rundtiptrailer. Der er tale om en 34 m3 tiptrailer med længdevanger opsvejsede i I-profil.
Traileren ruller på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, og fjerde aksel er selvstyrende.
Kassens sider/bund er fremstillet af rullet svøb på en 7 mm alu-plade. Bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods), dog kun i 5 mm gods forreste og beklædt med 4 mm Hardox-450 bundplade i fuld længde monteret oven på alu-bundplade.
Bagklappen er af 40 mm tophængte alu-profiler. Tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at få 10 % større åbning ved aflæsning. Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner og har pneumatisk åbne- og lukkesystem.
Kassen er isoleret med 100 mm isolering og beklædt med en spejlblank og rustfri stålplade. På toppen er der monteret en kraftig rullepresenning med rør.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.
I 1943 startede Aage Hansen sin vognmandforretning op med to heste, som bliver udskiftet i 1949 med den første lastbil, og navnet Demstrup Autotransport blev etableret.
I 1966 starter Preben Hansen som chauffør hos Aage på sin 18 års fødselsdag. I 70’erne starter de med at køre med asfalt og silotransport, der med tiden vokser til, at de i 1989 bygger nyt garageanlæg på Nørrevangsvej 6 i Demstrup.
I 2014 fusionerer Demstrup Autotransport Aage Hansen & Søn og Demstrup Autotransport – Preben Hansen ApS til Demstrup Autotransport Preben Hansen ApS og råder over ca. 50
trækkende enheder.
[add:38]
[add:338]