23948sdkhjf

To kvinder fastklemt efter møde med lastbil

To kvinder kørte mandag morgen op bag i en lastbil på E45 og sad efterfølgende fastklemt i deres bil.

Det skriver B.T.

Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet, der skete ved afkørsel 75 i sydgående retning ved Padborg N.

Det er uvist, hvorfor de to kvinder, der i øvrigt er søstre, kørte ind i lastbilen.

»Den ene af dem var selv i stand til at slå alarm via 112. De var det, der kaldes teknisk fastklemte, men på nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at der er sket alvorlig personskade,« siger vagtchef ved Syd- og Sønderjylland, Erik Lindholdt, til bt.dk.

»Hvis man har det mindste problemer med ryg eller nakke, tager man ingen chancer i den slags situationer,« tilføjer han.

Efter uheldet var motorvejens ene vognbane spærret.

Kl. 9:00 meddelte politiet på Twitter, at vognbanen var genåbnet efter uheldet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078