Ny Schmitz til Ernst Nielsen & Søn
En 3-akslet gardintrailer har netop forladt Schmitz Cargobulls kontor i Padborg og er blevet leveret hos sin nye ejer, Ernst Nielsen & Søn i Hassellager.
Som det er standard hos Schmitz Cargobull, er traileren udstyret med lastsikringscertifikatet DIN EN 12642 Code XL, ADR-skilte til sikker afmærkning ved kørsel med farligt gods, og selvfølgelig det lovpligtige cyklistværn i højre og venstre side.
Traileren er ligeledes udstyret med gennemgående surring i den udvendige kantliste, skydetag og 6 forskydelige sidestolper med alu-brædder, til ADR transport.
Traileren er opbygget på et galvaniseret Schmitz Cargobull-chassis og udstyret med tre. stk 9 tons Schmitz Cargobull ROTOS-aksler med skivebremser, samt original Schmitz Cargobull luftaffjedring.
Traileren er leveret af Ebbe Termansen fra Schmitz Cargobull i Padborg.
Vognmandsforretningen Ernst Nielsen & Søn er grundlagt i 1987, og beliggende på Bavnegårdsvej 30 i Hasselager. Virksomheden har i dag 15 ansatte og beskæftiger sig primært med eksportkørsel i EU.
[add:38]