Mand kvæstet i arbejdsulykke
En 40-årig mand kom alvorligt til skade på Avedøreholmen i Hvidovre tirsdag eftermiddag. Ulykken skete, da manden kom i klemme med en tung kasse under aflæsning af en lastbil, skriver bt.dk.
Den 40-årige mand blev efter ulykken indlagt på Rigshospitalet. De nærmere omstændigheder skal nu undersøges af Arbejdstilsynet.