MAN til indsamling af døde dyr
Vognmand Per Teglgaard i Tørring har forleden fået leveret en splinterny 4-akslet MAN TGS 32.480 8x2/6 LL - Trippleboggie.
Bilen er udstyret med MAN’s D26 motor, der yder 2300 Nm og 480 heste, samt TipMatic automatiseret gearskifte og det rummelige M-dagsførerhus.
Bilen skal benyttes til indsamling og transport af døde dyr fra landbrugene til DAKA, og for at give en bedre komfort samt et bedre udsyn på de små veje ude på landet er bilen udstyret med xenon lys samt fuld luftaffjedring på alle aksler. For at give en så lille venderadius som muligt, er der endvidere tre styrbare aksler, hvoraf de to kan hæves.
Bilen er opbygget med Hiab kran og Sawo wirehejs fra Sawo i Kolding og er lakeret hos Noer Storvognslakering i Vamdrup.
Bilen er klargjort og leveret fra MAN Truck & Bus i Kolding af salgskonsulent Sebastian Jacobsen.
[add:471]
[add:468]