23948sdkhjf

Ny bro giver kø ved Fynske Motorvej

Nogle af Danmarks største mobilkraner løfter i weekenden 10. – 12. juli en helt ny stibro på plads over Fynske Motorvej ved det nye tilslutningsanlæg 50.

Mens arbejdet står på, kan trafikanterne kun køre skiftevis i den ene side af motorvejen, og det vil give anledning til kødannelse.

Broen er blevet støbt i to halvdele ved siden af motorvejen, og hver halvdel af broen skal nu løftes på plads. De vejer cirka 200 tons stykket. Den nye bro er en erstatning for den gamle stibro, som førte Glisholmvej over Fynske Motorvej, der lå cirka 300 meter længere mod vest i forhold til den nye placering.

Arbejdet starter fredag aften den 10. juli klokken 20 i den sydlige ende af Fynske Motorvej, hvor motorvejen bliver spærret af i østlig retning inden broområdet.

 
Forventes afsluttet søndag

Hele trafikken flyttes over i nordsiden af motorvejen, hvor bilerne normalt kun kører mod vest. Her må trafikanterne nøjes med et spor i hver retning, og det vil føre til kødannelser. Vejdirektoratet forventer at være færdige med at stille første halvdel af broen på plads lørdag morgen eller formiddag.

Herefter bytter entreprenøren side og flytter kranerne over i nordsiden af motorvejen, hvor den anden halvdel af broen skal lægges på plads. Det er en længere proces at flytte så tungt materiel, så Vejdirektoratet regner først med at kunne tage hul på denne etape lørdag aften klokken 18.

Samtidig bliver al trafikken ledt over i sydsiden af motorvejen, hvor trafikanterne ligesom aftenen før må deles om de to spor, så der kun er et spor tilgængeligt i hver retning. Lørdag aften er dog erfaringsmæssigt ikke så trafiktung som fredag aften, så her forventer vi ikke, at der vil opstå længere køer.

Hele operationen med broarbejdet forventes afsluttet søndag formiddag inden klokken 10.

[add:489]

[add:486]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062