23948sdkhjf

Motorvej indvies med en fest

Når Vejdirektoratet officielt åbner 2. etape af Frederikssundmotorvejen, sker det med et festligt program med blandt andet fire borgmestre, motionsløb på motorvejen og køreture i amerikanerbiler.

Åbningsarrangementet finder sted søndag den 12. juli kl. 9.00-13.30. Trafikanterne må dog væbne sig lidt med tålmodighed, for først dagen efter, mandag morgen den 13. juli, bliver vejen åbnet for trafik.

Vejdirektoratet har til lejligheden lavet en 'festplads' et stykke ned ad Tværvej ved Smørum med adgang fra rundkørslen ved Kildedal St. Der vil på dagen være mulighed for parkering på selve Tværvej i nærheden af festpladsen.

Omkring kl. 12 vil de fire borgmestre fra Egedal, Ballerup, Albertslund og Frederikssund Kommuner i fællesskab indvie vejen.

Bedre trafik for regionen

Åbningen af 2. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Smørum vest for København markerer et vigtigt skridt for trafikken i regionen.

Samtidig med åbningen af den 5 km lange motorvejsstrækning åbner også den 3,8 km lange motortrafikvej, Tværvej, ved Smørum, der forbinder motorvejen med Frederikssundsvej ved Kildedal St. samt forlængelsen af Smørum Parkvej over Smørum Golfklubs baner.

Med den nye strækning og den eksisterende Frederikssundmotorvej fra Motorring 4 til Motorring 3 bliver forholdene for biltrafikken i Frederikssundsfingeren væsentligt forbedret. Og sammen med det øvrige motorvejsnet omkring hovedstaden får hele regionen en bedre og sikrere afvikling af trafikken.

[add:486]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063