Ubetinget straf for manipulation
En 61-årig irsk lastbilchauffør blev i mandags af Tungvognscenter Syd afsløret i manipulation af lastbilens kontrolapparat.
Ved den umiddelbare kontrol så alt ud til at være i orden, men ved en nærmere analyse blev der fundet nogle uoverensstemmelser mellem de umiddelbart tilgængelige data fra lastbilens kontrolapparat, sammenholdt med andre mere skjulte informationer.
Efter fem timers undersøgelse af lastbilen, erkendte chaufføren ved flere lejligheder at have forsøgt at manipulere med lastbilens kontrolapparat og hastighedsbegrænser.
Sagen blev afgjort med en ubetinget førerretsfrakendelse til chaufføren og en samlet bøde til chaufføren og hans irske vognmand på 58.000 kroner.
[add:450]