Ny tipkærre til Aars
Aars Vognmandsforretning har netop fået leveret en 3-akslet Kel-Berg 3-vejs tipkærre med et rumindhold på 14,5 m3 og chassis med længdevanger opsvejsede til I-profiler i højstyrkestål og med justerbar trækhøjde 4 x 50 mm.
Kærren har 3 stk. 9 tons BPW-aksler med original BPW-luftaffjedring med tromlebremse. Der er sidemonteret lift på 3. aksel.
Bunden er fremstillet af 5 mm Hardox-stål og forstærket underbund med U-profiler. Bagklappen er 1180 mm høj og 2-delt, fremstillet af 40 mm aluminiumsprofiler. Øverste del er 880 mm høj, og nederste del er 400 mm høj. Bagklappen er elektromatisk luftbetjent. Sider er tophængte, betjenbar med håndtag på forvæg.
Den nye tipkærre er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
[add:471]