23948sdkhjf

Fem nyheder til Volvos anlægsbiler

Volvo Trucks lancerer nu fem nye funktioner til anlægssegmentet i tillæg til lanceringen af en forstærket front til Volvo FH-serien og samt Automatic Traction Control-funktion til anlægslastbiler, som blev introduceret for nylig.

De fem nyheder er:

Volvo Dynamisk Styring fås nu også til lastvogne med dobbelte foraksler, en meget almindelig konfiguration til anlægsopgaver. Volvo Dynamisk Styring består af en elmotor, der kompenserer for vibrationer og ratbevægelser, samtidig med at der skal bruges færre kræfter til at styre lastvognen.

Volvos tunge lastvogne med dobbelte foraksler øger den maksimale tekniske kapacitet fra 18 til 20 ton. På en lastvogn med fire aksler og en bruttovægt på 32 ton vil der være større fleksibilitet i forhold til, hvor en last kan placeres, f.eks. grus på en lastvogn med tippelad. Det betyder, at man hurtigere når op på den maksimale last ved læsning, og at chaufføren kan være mere sikker på at overholde vægtbegrænsningerne. Den højere lastkapacitet over forakslerne giver også mulighed for et større udvalg af krankonfigurationer og for en betydelig vægt på forakslerne.

For at opfylde behovet for tungere anvendelsesmuligheder både på motorvej og til anlægsarbejde lancerer Volvo Trucks nu fabriksbyggede kombinationer med fem aksler. De to foraksler tillader en maksimal last på op til 20 ton, og de tre bagaksler kan klare op til 36 ton. Denne løsning er også velegnet til betonkanoner og store kranlastvogne, der har brug for en ensartet akseltrykfordeling.

Luftaffjedring bagtil i kombination med trækkende foraksel (Volvo FMX). Hvor bladaffjedring generelt er dimensioneret til de tungeste vægte, er luftaffjedring fleksibel og justerer sig til lastvægten. I tillæg til den øgede komfort får man med Volvo Trucks' luftaffjedring også en frihøjde på mindst 300 mm og effektiv beskyttelse af alle udsatte komponenter.

Elektronisk bremsesystem til tromlebremser. Systemets elektronik giver adgang til en række intelligente funktioner såsom Bakkestartshjælp, så der opnås bedre kontrol på stejle stigninger. Sikkerheden er også forbedret takket være integrationen af motorbremsning og retarderfunktionen, også kaldet Brake Blending. I tillæg til den forbedrede bremsefunktion giver EBS i kombination med tromlebremserne også adgang til Volvo Dynamisk Styring (ikke med træk til forhjulene) og mere effektive gearskift, da I-Shift indhenter nogle af sine oplysninger fra det elektroniske bremsesystem.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047