Nyt vogntog til Sundolitt
[pic:23696]Virksomheden Sundolitt har fået leveret et nyt vogntog bestående af en 2-akslet DAF CF-forvogn og en 2-akslet Kel-Berg-kærre. Den nye DAF er udstyret med en MX-11-motor, 6-cylindret på 10,8 liter og med 369 hk.
Bilen er udstyret med AS Tronic, 12-trins automatisk gearkasse. Førerhuset er Sleeper Cab.
Den nye Kel-Berg-kærre er opbygget på et chassis, som er opsvejst i I-profil, og akslerne er 2 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring.
Kærren kan læsse i højden til 2935 mm, og der er et manuelt hævetag i venstre side. Bunden er af 27 mm pladebund, og der er skydetagspresenning. Selve opbygningen er en lukket gardinopbygning både på lastbilen og på kærren.
Det nye vogntog er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
I 50 år har Sundolitt leveret EPS – ekspanderet polystyren – til det danske marked. Sundolitt blev grundlagt i 1964 i Viborg, hvor man startede produktion af isolering. Firmaet har i dag fire fabrikker i Danmark, beliggende i Slangerup, Viborg, Billund og Brønderslev.
[add:338]