23948sdkhjf

Vidne til en dækrevolution

Teknisk chef Frank Hansen kan 1. juli fejre 20 års jubilæum i Continental Dæk Danmark A/S.

»De fleste mennesker betragter et bildæk som en sort, rund og småkedelig størrelse. For mig er det et højteknologisk produkt, som jeg aldrig bliver træt af at beskæftige mig med og lære mere om,« siger Frank Hansen.

Den enorme udvikling i dæk- og bilindustrien, som han var været vidne til, siden han blev ansat i Continental Dæk Danmark A/S i 1995, er hovedårsagen til, at han aldrig har haft lyst til at søge sig et andet job.

»Et af de tilbagevendende højdepunkter i mit arbejdsliv er, når vi lancerer en ny dæktype. Det er mig, der skal præsentere det nye dæk for kunderne, og den opgave er ikke så enkel, som den har været,« siger Frank Hansen.

Dæk er en videnskab

Hver gang Continental lancerer en ny dæktype, bliver der fra centralt hold sendt en produktpræsentation med informationer om dækket ud til de ansatte, som skal beskæftige sig med det. 

Frank Hansen har ansvaret for at videreformidle den tekniske del af oplysningerne, så han bruger meget tid på at gennemgå præsentationen, som kan være en tung sag på mange sider. Når han har læst og forstået alt, udvælger han den viden, som han mener, at kunder og kolleger har brug for og præsenterer den på en måde, så alle kan forstå den.

»Det tager flere år at udvikle en ny bilmodel, og det tager cirka lige så lang tid at udvikle et nyt dæk. Der ligger en årelang udviklingsproces og tusindvis af ingeniørtimer bag lanceringen af et nyt dæk,« siger Frank Hansen.

Formidlingen af den viden, der ligger bag udviklingen af et dæk i dag, kan ikke sammenlignes med dengang, han begyndte sin karriere i Continental Dæk Danmark A/S, efter at have solgt dæk til industrien i Rørsgaard/VR-Gruppen i 10 år.

»For tyve år siden blev der ikke stillet de samme krav til sikkerhed, rullemodstand, støjdæmpning og køreevne, som der gør i dag. Når du kørte 80 kilometer i timen i din bil, var der mere støj fra selve bilen. Derfor blev støjen fra dækkene ikke bemærket på samme måde, som den ville blive i dag, hvis den ikke var blevet reduceret så meget. I dag er både bil og dæk resultatet af en årelang højteknologisk udviklings- og produktionsproces,« siger han.

[add:471]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078