23948sdkhjf

Hyllested bekymret over transportminister

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, ser med bekymring på udnævnelsen af Hans Chr. Schmidt som ny transportminister. Han mener, at ITD i Hans Chr. Schmidt har haft et direkte talerør på Christiansborg. Og det har mest af alt handlet om at forsvare og bevare EU’s regler om cabotagekørsel.

Det skriver han i en pressemeddelelse.

»Og det er de regler, som betyder, at store danske vognmandsvirksomheder – herunder adskillige af ITD’s medlemsvirksomheder – har flaget deres flåder ud til lavtlønslande i Europa, sat cabotagekørslen i system, og nu benytter sig af billige østeuropæiske chauffører til national kørsel i Danmark,« skriver Henning Hyllested.

Henning Hyllested gør opmærksom på, at det følge DTL og 3F’s transportgruppe har kostet i omegnen af 8.000-10.000 danske chaufførjobs.

»Sammen med den afgåede regering har Enhedslisten sat kraftigt ind for at komme cabotagekørslen og overtrædelsen af køre-/hviletidsbestemmelserne til livs. En indsats, hvor vi i flere omgange har fået afsat adskillige millioner til øget kontrolindsats fra politiets side. Og hvor vi har presset på for at få regeringen til at rejse spørgsmålet over for de øvrige transportministre i EU med henblik på at få fjernet EU-forordningen 1072/2009 (cabotageforordningen), da det er den, der er problemet,« skriver Henning Hyllested.

»Jeg kan love Hans Chr. Schmidt, at Enhedslisten vil fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe løndumping på de danske landeveje. Og at vi vil holde et specielt øje med, om de store vognmandsorganisationer, der har støttet Venstres og Hans Chr. Schmidts valgkamp får uforholdsmæssigt stor indflydelse på transportpolitikken. Så konkurrencen mellem danske og ”udenlandske” vognmænd bliver fair og ikke foregår på bekostning af chaufførernes lønninger og arbejdsforhold,« slutter Henning Hyllested.

[add:468]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063