Store særtransporter og lukning af Motorring 4
Fra torsdag aften den 25. juni og til den 28. juni skal der fragtes meget store broelementer fra Korsør Havn til et brobyggeri ved Vallensbæk.
I alt skal omkring 20 store lastbiler køre ruten ad motorvejen, og de vil køre i korteger af fire lastbiler som særtransporter.
Trafikalt betyder det, at man om aftenen og i nætterne mellem den 25. juni og den 28. juni i tidsrummet mellem klokken 19 til 06. kan møde disse meget store transporter på Vestmotorvejen.
Ingen personbiler eller lastbiler vil kunne passere konvojen. Derfor opfordrer Vejdirektoratet til, at al den trafik, der kan lægges uden for denne periode, flyttes til andre tidspunkter. Transporterne er blevet pålagt stop på ruten, så bagvedliggende trafik kan passere. Dette håndteres af politiet.
Vallensbækgrenen, strækningen fra Ishøj Stationsvej til og med Vallensbæk Sø, vil være spærret i én retning skiftevis i perioden 26. juni kl. 9.00 til 29. juni kl. 06.00.
Alternative ruter
Vejdirektoratet oplyser, at modulvogntog uhindret vil kunne opretholde kørsel gennem vejarbejdet ved lukning af Vallensbækgrenen på M4 førstkommende weekend.
Der er skiltet på motorvejen omkring lukningen herunder anvist alternativ kørsel mod København – også for modulvogntog. Modulvogntog kan fortsætte mod København via Køge Bugt Motorvejen op til Motorring 3 eller de kan følge den anviste omkørsel ved Ishøj Stationsvej.
I forhold til transport af omfangsrige transporter torsdag, fredag og lørdag kan modulvogntoge også opretholde normaltrafik. De vil - i tilfælde de ”havner” bagved kortegen - blive ledt op af næste frakørsel og ned foran kortegen af omfangsrige transporter. Dette styres og håndteres alene af Politiet som eskortere kortegen af omfangsrige transporter.
[add:486]