23948sdkhjf

ITD nærstuderer norsk mindsteløn

Reglerne for den norske mindsteløn på transportområdet træder i kraft 1. juli 2015. Fremover skal al transport, der er bestilt fra Norge, aflønnes med 158,32 norske kroner i timen, hvortil der kommer diæter på 307 norske kroner pr. dag.

For en dansk vognmand er det vigtigt at være opmærksom på, at der altid vil være tale om en dagsaktuel vekselkurs mellem danske og norske kroner. Bare inden for de sidste par uger har der været en kursdifference på +/- 3 danske kroner svarende til et groft spænd på 130-135 danske kroner, lyder det i en pressemeddelelse fra ITD.

Kontakt med myndighederne

På trods af at de norske myndigheder nu implementerer loven, mener ITD stadig, der er mange uafklarede spørgsmål omkring fortolkninger og procedurer. ITD’s jurister har fulgt processen tæt fra start og er i løbende kontakt med de norske myndigheder og norske transportorganisationer, lyder det videre fra brancheorganisationen.

»Det her handler om kroner og ører for vores medlemmer. At reglerne fra de norske myndigheder er meget uklare betyder, at vi er nødt til at fastholde en tæt dialog med dem. Kun på den måde kan vi sikre, at vi har de nyeste fortolkninger og oplysninger og dermed rådgiver vores medlemmer bedst muligt,« siger Maria Feldberg, der er jurist hos ITD.

Hun understreger vigtigheden af, at medlemmer, der har kørsler i Norge, holder sig løbende informeret på ITD’s medlemsforum. Efterhånden som reglerne bliver klarere defineret, vil ITD’s jurister kommunikere dem ud til medlemmerne.

[add:468]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078