23948sdkhjf

Miljøvenlige lastbiler tager skraldet

Ejner Hessel i Nykøbing Falster har 71 Econic-lastbiler fra Mercedes-Benz, der er under klargøring, så de kan leveres til renovationsbranchen. 18 af lastbilerne kan køre på biogas.

Econic er kendetegnet ved et førerhus med store rudepartier og lav indstigning. Den karakteristiske opbygning gør Econic særligt velegnet til netop renovationskørsel, fordi det gode udsyn fra førerhuset fremmer trafiksikkerheden, når bilen skal manøvrere i byer og på villaveje. Samtidig er den lave indstigning skånsom over for chauffører og renovationsmedarbejdere, der i løbet af dagen springer mange gange ind og ud ad førerhuset.

Kørsel på biogas

De 18 gasdrevne Econic, der kan køre på naturgas eller endnu bedre på biogas giver en miljø- og klimagevinst, fordi kørsel på biogas er CO2-neutral, og samtidig reducerer kørsel på gas partikeludslippet.

Beboere, der fremover får hentet deres skrald af de gas-drevne Econic, kan se frem til en ekstra gevinst. For den gas-drevne Econic er mere støjsvag end dieselvarianten.

De nye Econic kommer til at køre i store dele af landet. Kunderne til de mange Econic er det landsdækkende RenoNorden, vognmand Preben Andersen i Vordingborg og City Container i København.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062