Volvo lancerer ny positioneringstjeneste
Volvo Trucks lancerer nu en ny positioneringstjeneste, Positionering+, som et supplement til flådestyringssystemet Dynafleet. Det gør det muligt at overvåge lastvognens geografiske position minut for minut.
I tillæg til funktionen med realtidspositionering gør denne tjeneste det muligt at definere et geografisk område, en rute eller et helt land og modtage meddelelser, hver gang en lastvogn passerer gennem disse definerede områder. Dette er specielt nyttigt i forhold til lageraktiviteter, hvor personalet har brug for at vide, hvornår en lastvogn ankommer, og hvornår den kører igen, så de kan udføre de efterfølgende opgaver.
»Hvis en lastvogn afviger fra sin rute, udsender systemet en advarsel. Det skaber et mere sikkert og trygt miljø for de chauffører, der kører med gods af en høj værdi,« siger Johan Östberg, produktspecialist hos Volvo Trucks.
[add:338]