23948sdkhjf

Advarsel! Tricktyve på motorvejen

En hjælpsom bilist var nær blevet udsat for et udspekuleret tricktyveri, da hun kørte på Køge Bugt Motorvejen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Da Bettina Schjølie i går sneglede sig igennem eftermiddagens myldretrafikken, fik hun øje på en nødstedt bilist, som var i færd med at opsætte sin advarselstrekant.

»Ejeren var en nydelig og velklædt forretningsmandstype, som kørte en stor flot Mercedes. Han vinkede mig ind til siden, og hjælpsom som jeg er, kørte jeg ind til siden og rullede vinduet lidt ned,« forklarer Bettina Schjølie på sin Facebook-profil, hvor historien allerede er delt mere end 2.500 gange.

Den nødstedte bilist forklarede på engelsk, at han var løbet tør for benzin på vej hjem til sine børn og ikke havde nogen penge. Derefter tog han sit ur af og tilbød at sælge det for at få penge til benzin.

På dette tidspunkt bliver Bettina Schjølie mistænksom.

»Jeg takker pænt nej og ruller mit vindue op. I det samme ser jeg flere mænd dukke op fra grøftekanten, og jeg skynder mig væk.«

Da hun efterfølgende talte med politiet, kunne de fortælle hende om lignende historier, hvor tricktyve pludselig flår døren op og beskylder sagesløse trafikanter for at have stjålet deres ur, imens deres medsammensvorne stjæler alt det, de kan nå at få fat i.

Politiet opfordrede hende derfor til at dele sin oplevelse på de sociale medier som en advarsel til andre.

[add:452]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063