23948sdkhjf

DEBAT: Hvorfor søger man ikke, hvor problemet findes

Det er da befriende at se, at alle sager, der vedrører brug af magnet, går til udenlandske biler. Men det besvarer absolut ikke det spørgsmål, der er stillet mange gange fra forskellig side, hvorfor man så ikke søger problemet der, hvor det åbenbart stadig findes og tager flere udenlandske biler ind til kontrol?

For i det samme indlæg dukkede der jo nogle meget interessante tal op. Nemlig ud af cirka 2000 køretøjer var cirka 800 udenlandske, hvilket er 40 procent. Og hvis man, som jeg har gjort flere gange (som passager selvfølgelig), tæller 100 lastbiler, man møder, har tallet altid svinget fra 62 til 81. Altså en væsentlig højere andel, end der er repræsenteret ved diverse kontroller.

Man spørger sig selv hvorfor?

Er det fordi det er lettere, eller er der instruks fra højere sted, eller hvad er årsagen?

Nu vil mange jo nok kalde min tælling af bilerne for mangelfuld, og jeg kan da heller ikke garantere, at den er retvisende. Men den ligner vel meget af det, vi præsenteres for i øjeblikket i forbindelse med valget. Så helt skæv er den jo nok ikke. Så jeg synes, antallet virker påfaldende, når man udmærket ved, hvor problemet er.

Et slående eksempel på at noget er helt skævt, var da jeg for cirka tre uger siden havde en bil i kontrol ved Give. Chaufføren kørte bag to østeuropæiske lastbiler, hvoraf den ene manglede alt baglys på traileren. Men det var den danske, der blev pillet ud til kontrol. Han havde ikke læs, og bil og trailer var af nyere dato, så det gav ikke noget i statskassen. Men ikke et ondt ord om kontrollen herfra. Da chaufføren returnerede ad samme rute, var der stadig kontrol, og det var af fire lastbiler. Ja, rigtig gættet, alle på danske plader. Jeg ved ikke, om det kun er mig, der synes, det er tankevækkende?

Bjarne Nielsen
Keravavej 10
Hjørring

[add:468]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064